Kroningsdokumentet fra Kalmarmødet 1397
Aktstykket (Det stockholmske Blodbad)
- (Kilde: Hornslet: Beretning om Tamil-sagen. København, Statsministeriet, 1992)
(Kilde: Gyldendals Billedarkiv)
1. Wy Jacop oc Hinric, meth Gudz nadh j Lund oc j Vpsala erchebiscopa, Pæther aff Roschilde, Knwt aff Lyncøpunk, Tetz aff Odhens, Thordh aff Strengenæs, Bo aff Arws j Jutland, Thorstan aff Skara, Niels aff
2. Westeraros j Suerike, Pæther aff Burgium, Hæming aff Wexsiø oc Jønes af Orkænø, aff samme nadh biscope, Arent, prouest j Oslo, Anders, domprouest Vpsala, Oleff Pant, dæken j Roschilde, Brunnolff, domprouest
3. j Skara, oc mester Pæther Lykke, erkediekn j Roschilde, Karl aff Toftæ, Jønes Andersson, Steen Beyntssøn, Erengisl Nielssøn, Jones Rwt, Thure Beyntssøn, Michel Rwt, Arwith Beyntssøn, Folmar Jæcopssøn, Niels Yuerssøn
4. Algut Magnussøn, Anders Jæcobssøn, Jønes Duwe, Magnus Hakonssøn, Pritbern van Podbusc, Johan Scarpenbergh, Pæther Basse, Otte Jenessøn, Philpus Karlssø, Johan Olefssøn, Biørn Olefssøn, Hannes van Podbusc, Karl Karl-
5. søn, Jon Jæcopssøn, Pæther Nielssøn aff Agarth, Niels Ærengislssøn, Jones Nielssøn aff Awentzbergh, Jæcop Axelssøn, Stig Auessøn, Sorte Sconing, Abram Broderssøn, Axel Pætherssøn, Magnus Munk, Berneke Skinkel, Amund
6. Bolt, Goute Ericssøn, Jon Martenssøn, Jon Darre, Alff Harelssøn, Endrith Erlandzsøn, Guibrand Ellingssøn, Hakon Top, Giorth Giorthssøn, Syuart Bolt, Thoralt Syuartssøn oc Jon Hinricssøn, riddere, Axel Kætilssøn, Karl Karls-
7. søn, Gotzscalc Beyntssøn oc Aslac Byornssøn, suenæ, wor herræs koning Erics oc hans thry konungxrikes Danmarks, Suerikes oc Norghes radhgeueræ oc mæn, meth andre flere biscope, prelate, riddere oc suenæ, som j thisse thry
8. konungxrike Danmarc, Suerike oc Norghe bygge oc bo, kennes thet openbarlicæ i thettæ wort opne breff for alle thom, som nw æræ oc hær efter komme acule, at efter thet at fornempde wor kæriste herræ konung Eric
9. hafuer wærit j alle thisse forscrifne thry konungxrike Danmarc, Suerike oc Norghe oc j huart thorræ synderlicæ ær til foren aff Gudz nadhe wnfongen oc taken met kerlich, gothwilghe oc samthykke alles this-
10. se thry rikis inboendes mens, bothe biscope, prelate, klærke oc ridderscap oc menygheet, til wor oc alles thorræ oc thisse thry koningxrikis ræte herræ oc koning, oc aff thy at thet wor suo akeet j Gudz nafn, som fore
11. screfuet star, tha hafue wi alle fornempde meth flere thisse rikes men efter alle thisse fornempde thry koningxrikes inboendes mens, bothe biscopes, prelates, klerkes, ridderscaps oc menigheetz radh, gothwilghee oc sam-
12. thyct oc wppa alles thisse thry rikis weghna nw hær j Kalmarn wpa sancte Trinitatis søndagh, som nw nest war, nær warit oc fulbordhet fornempde wor herræs koning Erics krunilse, tha han aff Gudz nadhe kru-
13.nith warth j nafn Fadhers oc Søns oc then Helghe Andz at wæræ oc at blifue meth Gudz hielp een krunith koning ouer alle thisse thry koningxrike Danmarc, Suerike oc Norghe meth allæ the werdicheet oc rætic-
14. heet, som een krunith koning aff alder hafuer tilburt oc bør at hafuæ bothe aff andelic oc aff wæreltz weghne. Nw mæthæn Gudh oc wi oc alle the j thisse fornempde rike hafue suo giort oc samthyct j alle mo-
15. dæ, som fore screfuet staar, oc fomempde wor herræ koning Eric j suo modæ for wor rættæ herræ oc kruneth koning i Gudz hedher anamet oc wnfonget hafue til oc ouer thisse thry koningerike Danmarc, Suerike
16. oc Norghe at wæræ oc blifuæ, tha wilghe wi alle aff thisse thry rike gøræ fornempde wor herræ meth troscap oc kærlich alt thet oss bør wor rætæ herræ oc krunith koning at gøræ, oc han gøre widh oss alle som
17. hanom bør at gøre; oc om slot, feste, land oc læn oc om al stykke, e huat thet helzt heder eller ær, som fornempde wor herræ koning Eric oc hans modher modhersøster, wor nadighe frwe drotning Margarete oss til trot
18. hafue oc en hær efter til tro, ther wilghe wi oc alle aff thisse fornempde rike suo widher gøra bothe i thorræ lifuende liiff oc suo efter thorræ døth, som the hafue oss til trot oc æn hær efter til tro, oc som wi wilghe
19. suare oc wæræ bekende bothe for Gudh oc men. Framdelis, Gudh løne wor kæræ frwe drotning Margareta alt got; hwn hafuer suo nær oss wærit oc meth oss om gonget j thisse thry koningxrike oc thisse fornempde ri-
20. ke suo forstondet, thet wi alle, som thisse fornempde rike bygge oc bo, henne engte scylde. Gudh giftie henne hymmerike for thet, hwn hafuer met oss om gonget oc nær oss wæret, oc wi thakke henne gerna for alt
21. got; oc meth Gudz hielp at allæ thisse forscrifne stykke oc artikele scula stadighe og faste blifue, som fore scrifuet star, j Gudz nafn, og til mere beuaringh alle thisse forscrifne stykke oc artikele, tha hafue wi alle
22. fornempde met wilghe oc witscap ladet woræ jncigle hengis for thetta breeff, som gifuet oc screfuet ær Kalmarn efter wor Herres fødhelse thusende thry hundrith halffemtæsintyugho wpa thet sywndæ aar a
23. then fredach, som næst war efter sanctæ Knwtz dach, som koning war oc martir.
Arkivnotits på bagsiden:
Hwre alle thry rikens radh lowedhe min herre troskap i Kalmaren, tha han wardh kronadh, oc thesse iii rike skole bliue til samen vnder hanum.
(Transskription: Bent Egaa Kristensen)
1. Vi Jacob og Henrik, med Guds nåde i Lund og Uppsala ærkebiskopper, Peter af Roskilde, Knut af Linköping, Tetz af Odense, Tord af Strängnäs, Bo af Århus i Jylland, Thorsten af Skara, Niels af
2. Vesterås i Sverige, Peter af Børglum, Hæming af Växjö og Jens af Orkneyøerne, af samme nåde biskopper, Arent, provst i Oslo, Anders, domprovst i Uppsala, Oluf Pant, dekan i Roskilde, Brynulf, domprovst
3. i Skara, og mester Peter Lykke, ærkedegn i Roskilde, Karl af Tofte, Jens Anderssøn, Steen Bengtssøn, Erengisl Nielssøn, Jens Rud, Ture Bengtssøn, Mikkel Rud, Arvid Bengtssøn, Folmer Jacobssøn, Niels Iverssøn
4. Algot Magnussøn, Anders Jacobssøn, Jens Due, Magnus Håkonssøn, Predbjørn Podebusk, Johan Skarpenberg, Peter Basse, Otto Jenssøn, Philip Karlssøn, Johan Olufssøn, Bjørn Olufssøn, Hans Podebusk, Karl Karlssøn
5. Jon Jacobssøn, Peter Nielssøn af Ågård, Niels Erengislssøn, Jens Nielssøn af Avnsbjerg, Jacob Axelssøn, Stig Ågessøn, Sorte Skåning, Abraham Broderssøn, Axel Peterssøn, Magnus Munk, Berneke Skinkel, Åmund
6. Bolt, Goute Erikssøn, Jon Mortenssøn, Jon Darre, Alf Haraldssøn, Endrid Erlandssøn, Guldbrand Ellingssøn, Håkon Torp, Gjord Gjordssøn, Sigvard Bolt, Thorald Sigvardsen og Jon Henrikssøn, riddere, Axel Ketilssøn, Karl
7. Karlssøn, Gotskalk Bengtssøn og Aslak Bjørnssøn, svende, vor herre kong Eriks og hans tre kongerigers Danmarks, Sveriges og Norges rådgivere og mænd, med andre flere biskopper, prælater, riddere og svende, som i disse tre
8. kongeriger Danmark, Sverige og Norge bygge og bo, erkender det åbenbart i dette vort åbne brev for dem, som nu er og herefter skal komme, at efter det at førnævnte vor kæreste herre kong Erik
9. har været i alle disse førskrevne tre kongeriger Danmark, Sverige og Norge og i hver vores er tidligere med Guds nåde modtaget og mødt med kærlighed, godvillighed og samtykke af alle
10. disse tre rigers indbyggere, både biskopper, prælater, klerke og ridderskab og de menige, til vor og alle vores og disse tre kongerigers rette herre og konge, og da det således er sket i Guds navn, som førskrevet
11. står, så har vi alle førnævnte med flere disse rigers mænd efter alle disse førnævnte tre kongerigers mænds, både biskoppers, prælaters, klerkes, ridderskabs og de meniges råd, gode vilje og samtykke
12. på alle disse tre rigers vegne nu her i Kalmar på Sankt Trinitatis søndag, som var forleden, har været tilstede og fuldbyrdet førnævnte vor herres kong Eriks kroning, da han med Guds nåde
13. blev kronet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn til med Guds hjælp at være og forblive kronet konge over alle disse tre kongeriger Danmark, Sverige og Norge med al den værdighed og ret
14. som en kronet konge fra gammel tid bør have både i åndelig og verdslig henseende. Nu da Gud og vi og alle i de tre førnævnte riger har gjort sådan og på alle
15. måder, som førskrevet står, og førnævnte vor herre kong Erik på denne måde har taget til vor rette herre og kronet konge til Guds hæder og modtaget til at være og forblive konge over disse tre kongeriger Danmark, Sverige
16. og Norge, da vil vi alle i disse tre førnævnte riger gøre førnævnte vor herre med al den troskab og kærlighed, som vi bør, til vor rette herre og konge, og han skal gøre alt det over for os, som
17. han bør; og de slotte, fæstninger, lande og len og alle andre stykker, uanset hvad det hedder og er, som førnævnte vor herre Kong Erik og hans mors morsøster, vor nådige frue dronning Margrete har betroet os
18. og herefter vil betro os, vil vi og alle i disse tre førnævnte riger gøre så videre både i deres levende liv også efter deres død, som de har betroet os og herefter vil betro, og som vi vil
19. stå til ansvar og være bekendt over for Gud og mennesker. Ligeledes må Gud lønne vor kære frue dronning Margrete med alt godt; hun har stået os så nær og omgåedes med os i disse tre kongeriger og disse førnævnte riger
20. således forestået at vi alle, som i disse riger bygger og bor, ingen beskyldninger har imod hende. Gud give hende himmerige for det, hun har omgåedes os og været os nær, og vi takker hende gerne for alt
21. godt; og med Guds hjælp skal alle disse førskrevne stykker og artikler bestå og forblive, som førskrevet står, i Guds navn, og til yderligere bevarelse af alle disse førskrevne stykker og artikler, der har vi alle
22. førnævnte villigt og vidende ladet vore segl hænge under dette brev, som er givet og skrevet i Kalmar efter vor Herres fødsel tusinde tre hundrede halvfemsindstyvende syvende år på
23. den fredag, som var næst efter Sankt Knuds dag, som var konge og martyr.
Arkivnotits på bagsiden:
Hvordan alle tre rigers råd lovede min herre troskab i Kalmar, da han blev kronet, og at disse 3 riger skulle blive sammen under ham
(Oversættelse: Bent Egaa Kristensen)
(Kilde: Gyldendals Billedarkiv)
1. [Publikatio:] Allæ the thettæ breff høræ eller se eller høræ, suo wel thom ther nw æræ som hær efer komme sculæ, scal thet witerlict waræ, at [Narratio] efter thet at allæ thisse thry rike
2. Danmarc, Suerike oc Norghe meth en ræt endrecht oc sæmyæ oc kerlich oc gothwilghæ huars rikesens om sich oc meth radh oc fulbordh oc samthykke
3. høghbørne førstynne, wor nadighe fru drotning Margretæ, oc meth allæ thryggiæ rikesens gothwilghæ oc fulkomlicæ samthyct, biscope oc klerkæ, riddere
4. oc swenæ oc ganze oc menæ rikesens almughæ j huort riket om sich, war høghboren oc werdich første, wor nadighe herræ koning Eric til en ræt
5. herræ oc koning taken, walder oc wnfongen ouer alle thisse thry riken, sidhen wpa sancte Trinitatis søndach nw war j nafn Fadhers oc Søns oc then Hel-
6. ghe Andz hær j Kahnarn efter allæ rikesens gotho manne samthyct oc radh, bothe klerkæ oc leeghmen, krunether oc j koningxlich stol seter ouer thisse
7. thry koningxrike met then werdichet, som bothe j andelich oc j wæriltzlich stykke en ræt krunith koning til bør at besidiæ oc waræ ouer thisse thry koningx-
8. rike Danmarc, Suerike oc Norghe, [Dispositio] tha war her j for :de tymma oc stadh en stadhelich oc wbrydelich sæmye, fridh oc forbinding halneth, deythingeth oc ænd
9. meth radh oc samthykke then for :de wor herres koning Erics oc then for :de wor fru drotning Margretes oc meth en ræt endrecht oc samthykke alle rikesens radhge
10. uere oc men aff alle thry koningxriken fulbordhet thenne modæ, som her efter følgher: [1] Først at nw scule thisse thry riken hafue thenne koning, som ær
11. koning Eric, j hans lifdaghæ, oc sidhen ewinnelicæ scule thisse thry riken en koning hafue oc ey flere ouer alle thry riken, suo at riken aldre at scilias
12. meer, om Gudh wil. Sidhan efter thenne koningxens lifdaghæ scal en koning ouer al thry riken weliæs oc takes oc ey flere, oc scal engte et ri-
13. ket en koning takæ eller welghæ her efter wtan meth fulborlich samthykke oc endrecht allæ thrygge rikenæ. Giffuer oc Gudh thenne koning søn
14. eller thom, efter hanom kommæ, en søn eller flere, tha scal en til koning weliæs oc takas ouer al thry riken oc ey flere; the andre brøthræ wor-
15 the meth annet herscap belente oc bethenkte j riken, oc døtter, om han thom faar, tha gøre ther om efter thy, som laghen wt wiser, oc jo en aff
16. koningxsøner, om Gudh wil, at tha noken til ær, at thisse thry riken hanom weliæ, oc han blifue koning oc ey flere, som fore er sacht. Kan
17. oc koningen barnløs frafalle, thet Gudh forbyudhe, at tha rikesens radhgeuere oc men en annen weliæ oc takæ, then thom Gudh gifuer til
18. nadhe, ther the efter theræ bestæ samwit oc the witæ for Gudh rætist oc skellixt oc riken nyttest wæræ, meth en ræt samdrecht alle thrygge
19. rikenæ, oc at engin sich her amot setter eller annet j dragher, wtan som fore screfuit star. [2] Oc sculæ alle thry koningxriken j en sanzdrect oc
20. kerlich blifue oc wæræ, suo at engte et scal sich fran thet annet draghe met noken twædrect eller syndran, wtan huat thet enæ wpa
21. gar entich met orlogh eller meth andre wtlensche manne afæktæn, thet scal thom wpa ga alle thry, oc huort thera annet behelpelicht wæræ
22. meth al troscap oc al macht, thoc suo at huort riket blifuer widh syn lagh oc ræt, oc koningen efter thy, hanom bør at hafue. [3] Fram-
23. deles scal koningen styræ oc radhæ meth sit rike i Danmarc om hws oc feste, lagh oc dom efter thy, som ther ær lagh oc ræt, oc koning æ-
24. gher oc bør at gøræ, suo oc j Suerike oc j Norghe efter theræ lagh oc ræt, oc koning ther ægher oc bør at gøræ; oc draghes engin lagh eller
25. ræt wt aff eet riket oc wt j annet, the, ther ey før hafuæ warit logh eller ræt, wtan koningen oc huort riket blifue widh syn lagh oc
26. ræt som fore er sact, oc huort bør at blifue. [4] Kan thet oc suo wortha, at a noket et aff thisse rike orlogh eller hærscyold wpa styrter, huil-
27. ket et thorræ thet helzt kan worthe, tha scule the andre tw riken, nar koningen eller hans embitzmen wpa hans wegne thom til sigher, meth macht oc
28. al troscap thet riket til hielp oc werghe komme, huart thom worther til sact, entich til land eller watn, oc scal huort et riket thet annet
29. til hielpe kommæ oc waræ, som ther til bør, wtan alt arct, thoc suo, at huor et riket eller bathe tw thet enæ til hielp komme, tha scal man
30. j thet riket thom meth spisan oc kost oc fodher aff rikesens embitzmen thera nøthorft forese oc bæring, oc scipe, at landet oc almughen
31. ey forderuet worther; en om thorræ thienisto løn, scadhe oc fenxel eller annet, thet suo til rørir, ther stonde koningen thom fore, oc
32. ey rikesens embitzmen eller almughe ther om queliæ eller a talæ then tidh. Oc ther riken al eller noket theræ orlogh a styrter aff wt-
33. lensc hær, tha scal sich ther engin meth hielperæthe take eller werghæ, at han engin thiænist plictigh ær wtan til syt eghit landemære; thet
34. hafuom wi alle ouer gifuet oc samthyct, at en woræ scal then armen hielpe oc følghe j huilket rike thet nødh gørs, for then sculd at al thy
35. riken æræ nw oc worthe scule wnder en koning oc herræ oc blifuæ ens som et rike. [5] Hær meth scule alle feydhe oc twædrecht, som mellom riken her til
36. aff longe forlidhnæ tymæ warit hafue, næther legges oc aldre mer wppas eller wp draghes, oc aldre mer et rike orloghe wpa thet annet oc eng-
37. te thet wp draghe, ther orlogh eller wsæmye ma aff komme, wtan blifue alle som eet rike wnder en koning, som fore er sact. Oc scal huor man,
38. høgher oc lagher, widh ræt oc lagh blifue oc sich nøghe lade j lagh oc ræt, oc meth engin døthfeydhe eller annen wræt eller høghmod noken
39. then annen forthrykke eller wforrætæ then, ther mindræ formæ; wtan alle scule ræthes Gudh oc wor herra koningen, oc alle stonde hans budh efter
40. thy, som til bør, oc hans embitzmen, the han til setter wpa synæ wegne, oc ræte ouer thom, som her amot bryde. [6] Worther oc noken] j no-
41 ket riket fridhløs eller biltogher eller fo<r>flictogher j annet rike for sin rætæ brut, tha scal han suo wel j thet enæ rike wara fridhløs som
42. j thet andræ, oc scal hanom engin heyne eller forsuaræ, wtan huor han worther a talæther oc a kerther, ther scal man ouer hanom rætæ efter thy,
43. som han brut hafuer oc ræten til sigher. [7] Item om nokræ deythingen eller ærende worthe wpedhe eller om talit meth fræmethe herræ eller stæ-
44. dher eller thorræ budh til wor herra koni<n>gen, j huillcet rike han tha ær stedder, tha hafue han oc hans radh, the tha nær æræ stedde, jo
45. nokra aff huort riket, thes macht, huat han oc the ther om gøre oc ende wpa thisse thry rikes wegne, huat guthelixt oc skellixt oc nyttelixt
46. ær til wor herra konigens oc thisse thry rikes gagn. [8] Item scal man al thisse forscrefne stykke oc article suo gøre oc holde som fore screfuet star, oc thom
47. suo wt thydhe oc menæ, at thet wardher Gudh til hedher oc wor herra koningen oc riken til gagn oc gotho oc fridh, oc at huor lade sich nøghe
48. j lach oc ræt; oc wore thet suo, at noken wore, som her amot wilde gøre, at alle the aff thisse rike hielpe wor herra koningen oc hans embitzmen, som
49. han ther til setter, meth goth tro oc al macht thet at styræ oc ther ouer at rætæ efter thy, som ræt ær och ther widher bør. [9] Framdeles scal wor fru drot-
50. ning Margretæ styra oeh besidiæ, radhe oc beholde j henne lifdaghe whindrit meth al koningxlich ræt, engte wnden taket, efter henne wilghe
51. alt thet, som henne facffier oc henne søn henne wnte oc gafue i thorræ lifuende liff oc j thorræ testament, oc suo j Suerike henne morghengaue
52. oc annet, thet rikesens men j Suerike hafue meth henne ouer enæ dræghet oc samthcyt, at hwn beholde scal; suo oc henne morghengaue j Nor-
53. ghe oc thet henne herræ koning Hakon oc henne søn koning Oleff henne ther wnt oc gifnet hafue bothe j thorre lifnende liff oc j thorræ testa-
54. ment, oc et mughelict testament at gøræ efter sich oc thet at holde, thoc suo at landen oc slotten komme igen frij oc wmbeuoren til koningen, nar
55. hwn dør, wtan sno mange pæninge oc gotz, som hwn mughelica bort gifuer j syt testament, som fore er sact, aff thetta forscrefna, som henne ær bo-
56. the gifnet oc wnt, at thet stadicht oc fast blifuer oc holdes, oc huat hwn hafuer alle redho til foren fran sich antworthet eller gifnet eller bort guldet
57. eller lent j thisse thry koningxrike j Gndz hedher os henne wene oc thienere, at thet oc blifuer stadicht oc fast efter thy, som thet er giort, oc at ko-
58. ningen oc rikesens men j thisse thry koningxrike hielpe henne thetta forscrefne at besidiæ oc beholde oc beskyrme oc werghe oc at heynæ j goth tro j henne
59. lifdaghe wtan arct, om thet nødh gørs. Wille ok nokræ henne j thisse forscrefne stykke wforrætæ eller henne her i amot at gøre, arghæ eller hin-
60. dræ i nokræ modæ, tha wille [w]j j goth tro meth al macht wære henne ther j behelpelike a scipe henne ræt ouer thom, som thet gøre, oc wnne wi h<e>n
61. ne, at hwn ma takæ Gudh til hielp, oc thom henne hielpe wilghæ, at sta ther amot oc werghæ sich wforwit. [Korroboratio:] Til mere beuaring alle thisse
62. forscrefne stykke, at the scule stadighe, faste oc wbrydelicæ blifue ewinnelica meth Gudz hielp oc j alle mode oc meth alle article, som fore screfuet star,
63. oc at breff sculæ gifues wppa perkman screfne, tw aff huart rike, suosom ær Danmarc, Suerike oc Norghe, ludende j alla modæ oc meth allæ ar-
64. tikele, som hær fore screfuet star, oc sculæ incigles meth wor herræ koningens oc wor fru drotningens oc rikesens radz oc mens oc køpstæthes jncigle aff
65. huort aff thisse thry rike Danmarc, Suerike oc Norghe oc at alle thisse stykke æræ suo talædhe oc ende, oc at the j alle modæ suo fnldraghes
66. oc fulkommes oc blifue sculæ, som fore screfuet star, tha hafuom wi Jæcop oc Hinric aff Gndz nadh erchebiscope j Lund oc j Wpsalæ, Pæther oc Knut
67. meth samma nadh i Roskilde oc i Lyncopunk biscopæ, Karl aff Toftæ, Jønes Anderssøn, Sten Beyntssøn, Jønes Rut, Thure Beyntssøn, Folmar Jacopssøn,
68. Erengisl, Pæther Nielssøn aff Agarth, oc Algut Magnussøn, riddere, Arent, prouest j Oslo, Amund Bolt, Alff Harilsson og Goute Erikssøn.
69. riddere, ladit wora incigle met goth wilghæ henges for thettæ breff. [Datum:] Scriptum Kalmarn anno Domini m°ccc° xc° septimo die beate Margarete virginis etc.
Arkivnotitser på bagsiden:
I. [Med samtidig eller næsten samtidig hånd:]
Huru thet var talet j kalmarn
II. [Med samme hånd som Kroningsdukumentet, senest 1429:]
En dechtingen at thesse iij Rike skole ewinnen bliue vnder/en konung som blev giordh i Calmaren
III. [Med hånd fra slutningen af 16. århundrede er med mørkere blæk overskrevet I Kalmar og enkelte bogstaver forinden samt tilføjet:]
ther koning/
Erich bleff kronitt till konge wdj Suerrig.
1397
(Transskription: Bent Egaa Kristensen)
1. [Publikatio:] Alle de der hører eller ser eller hører dette brev, såvel dem der nu er, som dem der herefter skal komme, skal det vitterligt være, at [Narratio:] efter det at alle disse tre riger
2. Danmark, Sverige og Norge med ret endrægtighed og enighed og kærlighed og god vilje fra rigerne hver især og med råd og indvilligelse og samtykke fra
3. den højbårne fyrstinde, vor nådige frue dronning Margrethe, og med alle tre rigers gode vilje og fuldkomne samtykke, biskopper og klerke, riddere
4. og svende og hele rigets menige almue i hvert rige for sig, vor højbårne og værdige fyrste, vor nådige herre kong Erik til en ret
5. herre og konge har taget, valgt og modtaget, over alle disse tre riger, og sidenhen på Sankt Trinitatis søndag i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn
6. her i Kalmar med alle rigernes gode mænds samtykke og råd, både klerke og lægmænd, har kronet og sat ham i den kongelige stol over disse
7. tre kongeriger med den værdighed, både i åndelig og i verdslig henseende, som en ret kronet konge bør besidde og være over disse tre konge-
8. riger Danmark, Sverige og Norge, [Dispositio:] da blev her på førnævnte tidspunkt og stad forhandlet, indgået og fuldbyrdet en bestandig og ubrydelig enighed, fred og forbindelse, og
9. med råd og samtykke fra den førnævnte herre kong Erik og den førnævnte vor frue dronning Margrethe og med en ret enighed og samtykke fra alle rigernes rådgivere
10. og mænd i alle tre kongeriger sådan som herefter følger: [1] Først at nu skal de tre riger have denne konge som er
11. kong Erik i hans livs dage og siden skal de tre riger til evig tid have én konge, og ikke flere over alle tre riger, så at rigerne aldrig skal skilles
12. mere, om Gud vil. Siden hen, efter denne konges livs dage, skal der vælges og tages én konge over alle tre riger og ikke flere, og herefter skal intet rige
13. tage eller vælge en konge uden at det sker med samtykke og enighed i alle tre riger. Hvis Gud giver denne konge en søn
14. eller dem, der kommer efter ham, en søn eller flere, da skal en vælges og tages til konge over alle tre riger og ikke flere; de andre brødre skal
15. betænkes og forlenes med andet gods i riget, og døtre, hvis han får nogen, skal han gøre som loven foreskriver, og en af
16. kongesønnerne, hvis Gud vil, at der er nogen, skal de tre riger vælge ham, så han bliver konge, og ikke flere som tidligere nævnt. Hvis
17. kongen skulle være barnløs, det Gud forbyde, da skal rigets rådgivere og mænd vælge og antage en anden, den som Gud giver
18. nåden, efter deres bedste samvittighed og som de ved for Gud er ret og skel og vil være rigerne til nytte, i sand enighed mellem alle tre
19. riger, og at ingen sætter herimod eller drager andet ind, som det ovenfor er skrevet. [2] Og alle tre kongeriger skal blive og være i enighed og
20. kærlighed, så at ét ikke skal drage sig bort fra det andet med nogen splid eller splittelse, men hvad der sker med det ene
21. enten med krig eller med andre udenlandske mænds angreb, det skal gælde dem alle tre, og hvert af dem skal være de andre behjælpelige
22. med al troskab og al magt, dog så at hvert rige beholder sin lov og ret, og kongen efter det, han bør gøre. [3] Frem-
23. deles skal kongen styre og råde i sit rige i Danmark over hus og fæstning, lov og dom eftersom, der er lov og ret, og kongen
24. ejer og bør gøre, så og i Sverige og i Norge efter deres lov og ret og kongen der ejer og bør gøre; og ingen lov eller
25. ret skal drages ud af et rige og ind i et andet, der hvor ikke før har været lov eller ret, men kongen og hvert rige skal blive ved sin lov og
26. ret som det før er sagt, og hvert rige bør forblive. [4] Kan det ske, at et af disse riger, lige meget hvilket det er, skulle blive styrtet ud i krig eller væbnet overfald,
27. da skal de andre to riger, når kongen eller hans embedsmænd på hans vegne tilsiger dem dertil, med magt og
28. al troskab komme det rige til hjælp og værge, som de bliver tilsagt, enten til lands eller til vands, og hvert rige skal komme det andet komme og være
29. til hjælp, som det bør, uden nogen svig, dog sådan at hvor et rige eller begge to kommer det ene til hjælp, da skal man
30. i det rige forsyne dem med spise og kost og foder gennem rigets embedsmænd, der skal sørge for deres fornødenheder, og ordne det sådan at landet og almuen
31. ikke bliver ødelagt; men om deres tjeneste, løn, skade og fængsel eller andet der måtte tilstøde dem, da skal kongen stå dem til ansvar, og
32. ikke rigets embedsmænd eller almue for kval og påtale derved. Og hvis rigerne eller et af dem bliver kastet ud i krig af en
33. udenlandsk hær, da skal ingen søge tilflugt til eller værge for sig med, at han ikke er pligtig til at gøre tjeneste uden for sine egne landemærker, deri
34. har vi alle indvilliget og samtykket, at enhver skal hjælpe og følge den anden i det rige, hvor der er nød, fordi alle tre
35. riger nu er og skal være under én konge og herre og skal blive som ét rige. [5] Hermed skulle al fejde og strid, som har været mellem rigerne
36. i lange tider, ophøre og aldrig mere yppes eller fremdrages, og aldrig mere må et rige påføre
37. det andet krig og heller ikke fremdrage noget, der kan medføre krig eller uenighed, men alle skal blive som ét rige under én konge, som det tidligere er sagt. Og hver mand
38. høj og lav skal forblive ved ret og lov og lade sig nøje med lov og ret, og ikke med dødelig fejde eller anden uret eller hovmod
39. undertrykke den anden eller forurette den, der formår mindre; men alle skal frygte Gud og vor herre kongen, og alle lyde hans bud
40. som de bør, og hans embedsmænd, som han indsætter på sine vegne, og dømme over dem, som forbryder sig herimod. [6] Bliver nogen i noget
41. rige fredløs eller forflygtiger sig ind i et andet rige på grund af sit retsbrud, da skal han såvel i det ene rige være fredløs
42. som i det andet, og ingen skal beskytte eller forsvare ham, men der hvor han bliver tiltalt og påkæret, der skal man pådømme ham, efter hvad
43. han har forbrudt, sådan som retten tilsiger. [7] Ligeledes hvis nogen forhandling eller ærinde bliver aftalt med fremmede herrer eller stæder
44. eller deres sendebud til vor herre kongen, i hvilket rige han da er til stede, da har han og hans råd, de som er der til stede, dog
45. nogle af hvert rige, den magt at hvad han og de der gør og slutte på disse tre rigers vegne, hvad der er gudeligt, rigtigt og nyttigt
46. for vor herre kongen og til gavn for disse tre riger. [8] Ligeledes skal man alle disse ovennævnte stykker og artikler gøre og holde så som det er foreskrevet, og
47. så udlægge og tyde, så det bliver Gud til hæder og vor herre kongen og riget til gavn og gode og fred, og at hver lader sig nøje
48. med lov og ret; og hvis det var sådan, at der var nogen, som ville handle herimod, så skulle alle af disse riger hjælpe vor herre kongen og hans embedsmænd, som
49. han sætter dertil med god tro og al magt at styre og derover at dømme efter det, som ret er og bør. [9] Fremdeles skal vor frue
50. dronning Margrete styre og besidde, råde og beholde i hendes livs dage uhindret med al kongelig ret, ingen undtaget, efter hendes vilje
51. alt det, som hendes far og hendes søn undte hende og gav i deres levende liv og i deres testamente, også i Sverige hendes morgengave
52. og andet, det rigets mænd i Sverige har overdraget og samtykket med hende, at hun skal beholde; således også hendes morgengave i
53. Norge og det hendes herre kong Håkon og hendes søn Oluf har undt og givet hende både i deres levende live og i deres
54. testamente, og et muligt testamente må hun gøre efter sig og holde, dog sådan at landene og slottene kommer fri og upåtalte til kongen, når
55. hun dør, uden så mange penge og gods, som hun muligvis bortgiver i sit testamente, som før er sagt, af dette ovenskrevne, som både er hende
56. givet og undt, at det stadig og fast bliver og holdes, og hvad hun allerede tidligere har overdraget eller givet bort eller betalt
57. eller forlenet i disse tre kongeriger til Guds hæder og hendes venner og tjenere, at det bliver stadig og fast, således som det er gjort, og at
58. kongen og rigets mænd i disse tre kongeriger skal hjælpe hende til at besidde og beholde det førskrevne og forsvare og værne i god tro i hendes
59. livs dage uden svig, hvis det er nødvendigt. Hvis nogen vil forurette hende eller gøre hende imod, skade eller hindre
60. på nogen måde, da vil vi i god tro med al magt være hende behjælpelige med at skaffe hende ret over dem, som gør det, og vi under hende
61. at hun må tage Gud til hjælp, og at de, der vil hjælpe hende, må stå derimod og værge sig uden skam. Til yderligere sikkerhed for at alle disse
62. førskrevne stykker, skal forblive stadige, faste og ubrydelige til evig tid med Guds hjælp og på alle måder og med alle artikler, som førskrevet står
63. og at breve skal udstedes på pergament skrevne, to fra hvert rige, som er Danmark, Sverige og Norge, lydende og på alle måder og med alle
64. artikler, som her førskrevet står, og skal besegles med vor herre kongens og vor frue dronningens og rigets råds og mænds og købstæders segl af
65. hvert af disse tre riger Danmark, Sverige og Norge og at alle disse stykker er så aftalt og endt, og at de i al måde så fuldendes og
66. fuldføres og skal blive, som før skrevet står, da har vi Jacob og Henrik af Guds nåde ærkebiskopper i Lund og Uppsala, Peter og Knut med samme nåde i Roskilde og i Linköping biskopper, Karl af Tofte, Jens Anderssøn, Steen Bengtssøn, Jens Rud. Ture Bengtssøn, Folmer Jacobssøn, Erengisl, Peter Nielssøn af Ågård, og Algot Magnussøn, riddere, Arent, provst i Oslo, Åmund Bolt, Alf Haraldssøn og Gaute Erikssøn, riddere, ladet vort segl med Guds vilje hænge under dette brev. Skrevet i Kalmar det Herrens år 1397 på den hellige jomfru Margretes dag.
Arkivnotitser på bagsiden:
I. [Med samtidig eller næsten samtidig hånd:]
Hvordan der blev aftalt i Kalmar
II. [Med samme hånd som Kroningsdukumentet, senest 1429:]
En overenskomst at disse 3 Riger skulle evigt blive under/en konge som blev gjort i Kalmar
III. [Med hånd fra slutningen af 16. århundrede er med mørkere blæk overskrevet I Kalmar og enkelte bogstaver forinden samt tilføjet:]
da kong/
Erik blev kronet til konge i Sverige.
1397
(Oversættelse: Bent Egaa Kristensen)
Vi Gustav af Guds nåde ærkebiskop i Uppsala etc., Jens i Odense, Hans i Linköping, Otto i Vesterås al samme nåde biskopper, mester Jørgen Turesen, domprovst i Uppsala, Verner, ærkedegn i Linköping, Lorents Andersen, ærkedegn i Strängnäs, Jens, degn i Skara, doktor Peder Gaile, scolasticus i Uppsala, doktor Erik Getmg, officialis i Uppsala, doktor Lorents al prædikerordenen i Stockholm, mester Mathias, mester Henrik, kannik i Uppsala, og mester Sven, kannik i Skara, gør vitterligt, at da vii året efter Guds fødsel 1520 torsdag næst efter omnium sanctorum [8. november] efter vor kæreste, nådigste herres, kong Christierns etc. bud og vilje var kaldt sammen på Stockholms slot i den store sal, kom i rette for os hæderlig mand Jon, kan- nik i Uppsala, og fremlagde et skrift med klagemål mod afdøde hr. Sten Svantesen og andre benævnt i samme skrift, som ord for ord lød, som herefter følger:
»Højmægtigste herre, hr. Christiern, al Guds nåde Sveriges, Danmarks og Norges konge, kæreste, nådigste herre!
Jeg, Gustav. ved Guds forsyn uværdig ærkebiskop i Uppsala, formaner Eders Højmægtighed på Eders Nådes kongelige ed, som Eders Nåde svor mig på den hellige kirkes vegne i søndags nu næst forleden, da jeg uværdige salvede og viede Eders Nåde til Sveriges kongelige krone, at Eders Nåde ville hjælpe mig, ærkebiskop Jacob, bisp Otto i Vesterås og vore kirker, gejstlighed og hele kristenheden til ret over disse efterskrevne, åbenbare kættere, som er, først den afdøde kætter hr. Sten, fru Sigrid, fru Kirstina, Mogens Gren, Mikkel Nielsen, Erik Ryning, Christiem Bengtsen, Oluf Valram, Erik Kuse, Claus Kyle, Oluf Bjørnsen, Bengt Eriksen, Erik Nielsen, Eskil Nielsen, Peder skrædder, Joakim Bragde, Sven HØk, Peder smed, borgmestere, råd og Stockholm stad, som jeg anser for alle lige gode og lige store i kætteri, og jeg agter aldeles ikke at indgå noget venligt forlig med dem for sådant åbenbart kætteri, som så åbenlyst har sat sig op mod hele kristenheden med sådanne ubekvemmelige og åbenbarlig uærlige gerninger. De har alle og hver for sig med den afdøde kætter hr. Sten først belejret mig i et år og 11 uger, og senere førte de mig herind på Stockholm rådhus og udråbte mig til forræder for den menige mand og forkyndte desuden, at jeg skulle i evigt fængsel og holdt mig sidenhen fangen i 2 år, indtil Eders Nådes højmægtigheds magt kom her ind i riget og friede mig at mit fængsel og gav mig min kirke og frihed igen som en kristen fyrste.
Desuden sårede de mig dødeligt i mit fængsel, som det endnu er at se. Den hellige kirkes slot Stäket har de også brændt at og brudt ned til grunden. Ligeledes har de derfra og fra Uppsala domkirke og fra bispegården udtaget alle mine og den hellige kirkes klenodier, guld, sølv, penninger, harnisk, bøsser og værger, besætning og ejendele, såvel som min og stiftets rente i 4 år hvilket altsammen: både klenodier, guld, penninger, bo og besætning og rente, beløber sig til over seks mål 100.000 lødige mark sølv, efter redelig udregning og vurdering til enhver tid.
Den skade, der er gjort på Stäket og på min person, ansætter jeg til firehundredetusind mål lødig sølv, efter et rimeligt skøn. Item har de grebet min kære herre, hr. ærkebiskop Jacob, på Arnögård og ført ham bundet til Stockholm som en tyv og forræder. De har røvet og afbrændt Arnögård, og der udtaget guld og sølv, rede penninger og besætning til mere end 6000 mark lødig sølv, og gården kan ikke opbygges, som den var, med 2000 mark lødig sølv, hans mishandling og fængsel beløber sig til 100.000 mark lødig sølv, efter et rimeligt skøn.
Item greb de biskop Otto anden påskedag i hans domkirke og slæbte ham fra kirken til slottet som en tyv og forræder, og der holdt de ham fangen, til Eders Nådes magt slog slottet ned og lod ham komme ud derfra og til sin kirke og frihed igen som en kristelig fyrste og konge.
Mester Jon, min kannik i Uppsala, har de i 3 år holdt i fængsel her på Stockholm slot, røvet og plyndret fra ham alt det han havde og desuden al den rente, han havde modtaget og oppe- båret i 4 år.
Item har de røvet og skændet, såret og grebet alt mit klerkeri: prælater, kanniker, vikarer og ligeså så mange sognepræster ude i landet, som de kunne overkomme, og taget fra dem alt, hvad de havde i verden, så at al mit klerkeri: prælater, kanniker og præster, såvidt de kunne overkomme det, lod de ikke have så meget igen, som de kunne fortære.
Item truede de alle mine prælater og præster i hele mit stift og ligeså alle prælater, kanniker og præster i Vesterås stift til at afholde messe mod hele kristenhedens påbud og forordning, da jeg og biskop Otto blev grebet.
Højmægtigste fyrste og kristne konge! Hjælp os og hele kristenheden til ret over disse førnævnte åbenbare kættere og til at få vort og den hellige kirkes gods igen og de skadebøder, som står foranskrevet, og jeg begærer også tilbageholdelse af alle deres personer, indtil Eders Nåde får overvejet, hvad ret Eders Nåde er os pligtig over dem, tagende løn af Gud og lovprisning fra hele kristenheden for den straf, Eders Nådes højmægtighed vil lade overgå sådanne åbenbare kættere.«
Dette skrift og klagemål var dagen næst tilforn blevet fremsat af samme mester Jon for førnævnte vor kæreste herre og menige rigens råd, idet tilkaldte og nærværende var alle, som var benævnte i førnævnte skrift, og selvom de ugerninger, som i samme var tillagt afdøde hr. Sten og hans førnævnte parti, var åbenlyse nok i sig selv, så at hvermand kendte dem, blev de alligevel til overflod klart beviste med deres egen tilståelse og fremlagte breve, og førnævnte mester Jon satte da i rette for os, om samme misgerninger ikke var åbenbart kætteri mod romerkirken.
Da tog vi det anliggende til os og overvejede det omhyggeligt på alle punkter. Og eftersom hr. Sten og hans førnævnte tilhængere befandtes at have været besmittede med den hellige kirkes højeste band i flere år og stået halsstarrige og ondsindede deri, så at de ikke ville agte eller tage råd eller formaning af nogen, enten af os eller andre biskopper og prælater her i riget eller af de dommere, som vor hellige fader paven havde beskikket særlig i denne sag, men snarere truede, hånede og forargede dem, som ville overholde samme vor hellige fader pavens befaling, interdikt og bud og ovenikøbet har forbundet sig, beseglet og besvoret, at jeg, førnævnte ærkebiskop Gustav, aldrig skulle komme til min frihed og domkirke igen, men blive i et evigt fængsel. Ydermere forpligtede de sig til at stå last og brast i et sådant ukristeligt forbund, hvad der end derefter kunne komme af band eller interdikt fra den romerske gård, på hvilke førnævnte punkter oftnævnte hr. Sten og de andre nævnte, som villigt og utvungent har tilsluttet sig ham i førnævnte ukristelige forbund, klart har frasagt sig lydigheden mod den hellige romerske kirke, kan vi efter den hellige kirkes, kejserens og Sveriges lov ikke finde andet, end at det er åbenbart kætteri og de for åbenbare kættere holdes og kaldes.
Til ydermere bevis på, at vi har lovfundet og afsagt således, lader vi førnævnte ærkebiskop og bisper og alle andre forud nævnte vore indsegl hænge ved dette brev, som er givet og skrevet på førnævnte Stockholms slot år og dag, som står foran skrevet.
(Kilde: Det stockholmske blodbad: indledning og kilder ved Hans Neerbek, Gad 1973, med egne rettelser)
I den hellige og udelelige Treenigheds navn, Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Imperator Caesar Flavius Konstantinus ved Jesus Kristus, Vor Herre og Frelser, tro, nådig, ophøjet, velgører, from, lykkelig, sejrherrer og triumfator over Alemannerne, Goterne, Sarmaterner, Germanerne Britterne og Hunnerne, stedse Augustus.
Til den allerhelligste og velsignede fader over alle fædre Sylvester, biskop i Byen [=Urbs], og til alle hans efterfølgere som pave, der kommer til at indehave Rom og indtage Sankt Peters Stol
- også til alle de mest ærværdige og af Gud elskede katolske biskopper, ved dette vort kejserlige dekret i hele verden underkastet denne Hellige Romerske Kirke, nu og tidligere.
Gud Fader den almægtige og Jesus Kristus, hans Søn og Helligånden være med jer i nåde, fred, kærlighed, glæde, prøvelse og barmhjertighed.
Vor allernådigste oprigtighed ønsker ved dette vort kejserlige dekret at bringe til hele verdens kundskab, det vidunderlige vor Frelser og Forløser, vor Herre Jesus Kristus, Søn af Den Almægtige Gud, har ladet ske ved sine hellige apostle Peter og Paulus, og ved indgriben af vor fader Sylvester, ypperste præst [= pontifex maximus] og universel Pave.
......
Thi vi ønsker at bringe til jeres kundskab, som vi har kundgjort ved vort tidligere kejserlige dekret, at vi har taget afstand fra tilbedelsen af afguder, stumme og døve gudebilleder skabt af menneskehånd, fra djævelske påfund og fra al Djævlens pomp og pragt, Og at vi i stedet er kommet til de kristnes rene tro, som er det sande lys og det evige liv. ......
......
Vi bekender os til at Herren Jesus Kristus er fuldbringelsen af loven og profeterne, at han, som Den hellige Skrift siger, blev pint og korsfæstet, på tredjedagen opstod fra de døde og for til himmels. Sidende ved Faderens højre side, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Hans rige skal vare evigt. For dette er vor rette tro, bragt til os af vor mest velsignede fader Sylvester, ypperste præst.
Vi formaner derfor alle folk, alle de forskellige folkeslag til at forsvare, skatte og udbrede denne tro; og til i Helligåndens navn at modtage dåbens nådegave; og til med fromt hjerte at tilbede den Herre Jesus Kristus vor Frelser, som med Faderen og Helligånden skal leve og herske for evigt, således som Sylvester vor fader, universel præst, prædiker.
For Han, Vor Herre Gud, i medlidenhed med mig en synder, sendte sine hellige Apostle til os og fik lyset af sin Herlighed til skinne på os. Og fryder jer over at jeg, efter at være blevet frelst fra mørket, er kommet til det sande lys og til kundskab om sandheden. Thi på den tid havde en voldsom og smudsig spedalskhed angrebet alt kødet på mit legeme, og jeg blev tilset af mange læger, der kom til mig, men der var ikke een af dem, der kunne helbrede mig. Da kom præsterne fra Kapitol til mig og sagde, at der skulle laves en font på Kapitol, og den skulle jeg fylde med blod fra uskyldige børn; og hvis jeg badede i det, mens det var varmt, kunne jeg blive renset for sygdommen. Og mange uskyldige blev bragt sammen i overensstemmelse med deres ord. Men da Vor Højhed opdagede mødrenes tårer, fik jeg straks rædsel for denne dåd. Og i medlidenhed med dem beordrede jeg, at deres egne sønner skulle overdrages dem igen, og gav dem køretøjer og gaver og sendte dem hjem, så de kunne glæde sig med deres familie.
Da den dag var gået, og nattens stilhed var faldet over os, og søvnens time var kommet, viste apostlene Peter og Paulus sig for mig og sagde: "Siden du nu er ophørt med at synde og har fattet rædsel for at udgyde uskyldigt blod, er vi blevet sendt af den Herre Kristus vor Gud for at fortælle dig, hvordan du kan blive helbredt. Hør derfor efter, hvad vi pålægger dig, og gør det som vi anviser dig det. Sylvester byens biskop, er af angst for forfølgelse flygtet til Seraptis-bjerget, hvor han henlever sin tilværelse sammen med sine præster i bjergets huler. Han vil, når han bliver ført til dig, vise dig fromhedens flod, og når han for tredie gang har dykket dig i den, vil al din frygtelige spedalskhed forlade dig. Og når det er sket, gengæld da din Frelser dette ved, at du befaler, at alle kirker i hele verden skal genåbnes ...
Da jeg rejste mig fra søvnen, gav jeg straks ordre til, at det skulle fuldføres, som jeg havde fået at vide af de hellige apostle. Derpå befalede den mest velsignede Silvester, vor fader, biskop i byen Rom, at jeg skulle tilbringe en tid i bod i Lateranpalads i kapellet iført en hårklædning, så at jeg kunne få tilgivelse fra vor Herre Gud Jesus Kristus vor frelser gennem nattevågen, faste og tårer og bønner for alle de ting, som ugudeligt var blevet gjort og uretfærdigt var blevet bestemt af mig. Efter håndspålæggelse af præsterne kom jeg dernæst til biskoppen selv og der bekendte jeg: jeg forsagede al Satans pragt og alt hans værk, og alle gudebilleder, lavet af menneskehånd, og jeg troer på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber, og på alle synlige og usynlige ting, og på Jesus Kristus, vor Herres enbårne søn, som blev født af den Helligånd og af Jomfru Maria.
Og da fonten var blevet velsignet, rensede frelsens bølge mig der gennem en tredobbelt neddykning. For da jeg sad nede på bunden af fonten så jeg med mine egne øjne en hånd fra himlen røre mig; da jeg renset rejste mig, vidste jeg, at jeg var blevet befriet for al spedalskhedens smuds. Og da jeg var blevet rejst op af den ærværdige font og havde fået hvide klæder på, gav han mig tegnet på den syvfoldige Helligånd, salvingen med den hellige olie, og han tegnede det hellige kors' tegn på min pande og sagde: Gud besegle dig med seglet for hans tro i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn for at mærke din tro, og alle præsterne svarede: »Amen«. Bispen tilføjede: »Fred være med dig« ...
Vi indrømmer og gennem dette nærværende overdrager dig vort kejserlige Lateranpalads, som foretrækkes og som er fornemmere end alle andre paladser i hele verden; endvidere et diadem, d. v. s. en krone, og på samme tid tiaraen, og også skulderbindet, d. v. s. den krave, der sædvanligvis ligger om vor kejserlige hals, og også purpurkappen og den karmoisinrøde tunika, og hele den kejserlige dragt ...
Men han, den allerhelligste pave, tillod slet ikke, at guldkronen skulle bæres over den gejstlige krone, som han bærer til ære for Skt. Peter, men vi satte på hans allerhelligste hoved med vore egne hænder en tiara af strålende pragt, der forestillede vor Herres glorværdige opstandelse, og idet vi af ærbødighed for Skt. Peter holdt hans hest i bidslet, gjorde vi tjeneste som stalddreng for ham ...
Derfor mente vi, at det ville være passende, at vort rige og vore kongedømmers magt skulle overføres og forandres til østens egne; og at i provinsen Byzantion på et såre passende sted skulle en by bygges i vort navn; og vort rige skulle grundes der. Thi der hvor præsternes overherredømme og den kristne religions overhoved er etableret af en himmelsk regent, er det ikke retfærdigt, at en jordisk regent skal have myndighed.
Givet i Rom den 3. dag før Kalendae i April , da den værdige hr. Flavius Konstantinus for 4. gang og Galligenus meget berømte mænd, var konsuler.
(Oversættelse: Bent Egaa Kristensen. Kilde: Elin Bach: Fra senantik til renæssance, Gyldendal 1962)