Slutning fra frembringelse (s. 125-143)

 

Indhold

 

Kroningsdokumentet fra Kalmarmødet 1397
Det konstantinske Gavebrev
N. Bohrs udkast til et brev til W. Heisenberg

 

 

Kroningsdokumentet fra Kalmarmødet 1397

 

 

(Kilde: Gyldendals Billedarkiv)

 

 

Kroningsdokumentet, transskription

 

1. Wy Jacop oc Hinric, meth Gudz nadh j Lund oc j Vpsala erchebiscopa, Pæther aff Roschilde, Knwt aff Lyncøpunk, Tetz aff Odhens, Thordh aff Strengenæs, Bo aff Arws j Jutland, Thorstan aff Skara, Niels aff


2. Westeraros j Suerike, Pæther aff Burgium, Hæming aff Wexsiø oc Jønes af Orkænø, aff samme nadh biscope, Arent, prouest j Oslo, Anders, domprouest Vpsala, Oleff Pant, dæken j Roschilde, Brunnolff, domprouest


3. j Skara, oc mester Pæther Lykke, erkediekn j Roschilde, Karl aff Toftæ, Jønes Andersson, Steen Beyntssøn, Erengisl Nielssøn, Jones Rwt, Thure Beyntssøn, Michel Rwt, Arwith Beyntssøn, Folmar Jæcopssøn, Niels Yuerssøn


4. Algut Magnussøn, Anders Jæcobssøn, Jønes Duwe, Magnus Hakonssøn, Pritbern van Podbusc, Johan Scarpenbergh, Pæther Basse, Otte Jenessøn, Philpus Karlssø, Johan Olefssøn, Biørn Olefssøn, Hannes van Podbusc, Karl Karl-


5. søn, Jon Jæcopssøn, Pæther Nielssøn aff Agarth, Niels Ærengislssøn, Jones Nielssøn aff Awentzbergh, Jæcop Axelssøn, Stig Auessøn, Sorte Sconing, Abram Broderssøn, Axel Pætherssøn, Magnus Munk, Berneke Skinkel, Amund


6. Bolt, Goute Ericssøn, Jon Martenssøn, Jon Darre, Alff Harelssøn, Endrith Erlandzsøn, Guibrand Ellingssøn, Hakon Top, Giorth Giorthssøn, Syuart Bolt, Thoralt Syuartssøn oc Jon Hinricssøn, riddere, Axel Kætilssøn, Karl Karls-


7. søn, Gotzscalc Beyntssøn oc Aslac Byornssøn, suenæ, wor herræs koning Erics oc hans thry konungxrikes Danmarks, Suerikes oc Norghes radhgeueræ oc mæn, meth andre flere biscope, prelate, riddere oc suenæ, som j thisse thry


8. konungxrike Danmarc, Suerike oc Norghe bygge oc bo, kennes thet openbarlicæ i thettæ wort opne breff for alle thom, som nw æræ oc hær efter komme acule, at efter thet at fornempde wor kæriste herræ konung Eric


9. hafuer wærit j alle thisse forscrifne thry konungxrike Danmarc, Suerike oc Norghe oc j huart thorræ synderlicæ ær til foren aff Gudz nadhe wnfongen oc taken met kerlich, gothwilghe oc samthykke alles this-


10. se thry rikis inboendes mens, bothe biscope, prelate, klærke oc ridderscap oc menygheet, til wor oc alles thorræ oc thisse thry koningxrikis ræte herræ oc koning, oc aff thy at thet wor suo akeet j Gudz nafn, som fore


11. screfuet star, tha hafue wi alle fornempde meth flere thisse rikes men efter alle thisse fornempde thry koningxrikes inboendes mens, bothe biscopes, prelates, klerkes, ridderscaps oc menigheetz radh, gothwilghee oc sam-


12. thyct oc wppa alles thisse thry rikis weghna nw hær j Kalmarn wpa sancte Trinitatis søndagh, som nw nest war, nær warit oc fulbordhet fornempde wor herræs koning Erics krunilse, tha han aff Gudz nadhe kru-


13.nith warth j nafn Fadhers oc Søns oc then Helghe Andz at wæræ oc at blifue meth Gudz hielp een krunith koning ouer alle thisse thry koningxrike Danmarc, Suerike oc Norghe meth allæ the werdicheet oc rætic-


14. heet, som een krunith koning aff alder hafuer tilburt oc bør at hafuæ bothe aff andelic oc aff wæreltz weghne. Nw mæthæn Gudh oc wi oc alle the j thisse fornempde rike hafue suo giort oc samthyct j alle mo-


15. dæ, som fore screfuet staar, oc fomempde wor herræ koning Eric j suo modæ for wor rættæ herræ oc kruneth koning i Gudz hedher anamet oc wnfonget hafue til oc ouer thisse thry koningerike Danmarc, Suerike


16. oc Norghe at wæræ oc blifuæ, tha wilghe wi alle aff thisse thry rike gøræ fornempde wor herræ meth troscap oc kærlich alt thet oss bør wor rætæ herræ oc krunith koning at gøræ, oc han gøre widh oss alle som


17. hanom bør at gøre; oc om slot, feste, land oc læn oc om al stykke, e huat thet helzt heder eller ær, som fornempde wor herræ koning Eric oc hans modher modhersøster, wor nadighe frwe drotning Margarete oss til trot


18. hafue oc en hær efter til tro, ther wilghe wi oc alle aff thisse fornempde rike suo widher gøra bothe i thorræ lifuende liiff oc suo efter thorræ døth, som the hafue oss til trot oc æn hær efter til tro, oc som wi wilghe


19. suare oc wæræ bekende bothe for Gudh oc men. Framdelis, Gudh løne wor kæræ frwe drotning Margareta alt got; hwn hafuer suo nær oss wærit oc meth oss om gonget j thisse thry koningxrike oc thisse fornempde ri-


20. ke suo forstondet, thet wi alle, som thisse fornempde rike bygge oc bo, henne engte scylde. Gudh giftie henne hymmerike for thet, hwn hafuer met oss om gonget oc nær oss wæret, oc wi thakke henne gerna for alt


21. got; oc meth Gudz hielp at allæ thisse forscrifne stykke oc artikele scula stadighe og faste blifue, som fore scrifuet star, j Gudz nafn, og til mere beuaringh alle thisse forscrifne stykke oc artikele, tha hafue wi alle


22. fornempde met wilghe oc witscap ladet woræ jncigle hengis for thetta breeff, som gifuet oc screfuet ær Kalmarn efter wor Herres fødhelse thusende thry hundrith halffemtæsintyugho wpa thet sywndæ aar a


23. then fredach, som næst war efter sanctæ Knwtz dach, som koning war oc martir.


Arkivnotits på bagsiden:


Hwre alle thry rikens radh lowedhe min herre troskap i Kalmaren, tha han wardh kronadh, oc thesse iii rike skole bliue til samen vnder hanum.


(Transskription: Bent Egaa Kristensen)

 

 

Kroningsdokumentet, oversættelse

 

1. Vi Jacob og Henrik, med Guds nåde i Lund og Uppsala ærkebiskopper, Peter af Roskilde, Knut af Linköping, Tetz af Odense, Tord af Strängnäs, Bo af Århus i Jylland, Thorsten af Skara, Niels af


2. Vesterås i Sverige, Peter af Børglum, Hæming af Växjö og Jens af Orkneyøerne, af samme nåde biskopper, Arent, provst i Oslo, Anders, domprovst i Uppsala, Oluf Pant, dekan i Roskilde, Brynulf, domprovst


3. i Skara, og mester Peter Lykke, ærkedegn i Roskilde, Karl af Tofte, Jens Anderssøn, Steen Bengtssøn, Erengisl Nielssøn, Jens Rud, Ture Bengtssøn, Mikkel Rud, Arvid Bengtssøn, Folmer Jacobssøn, Niels Iverssøn


4. Algot Magnussøn, Anders Jacobssøn, Jens Due, Magnus Håkonssøn, Predbjørn Podebusk, Johan Skarpenberg, Peter Basse, Otto Jenssøn, Philip Karlssøn, Johan Olufssøn, Bjørn Olufssøn, Hans Podebusk, Karl Karlssøn


5. Jon Jacobssøn, Peter Nielssøn af Ågård, Niels Erengislssøn, Jens Nielssøn af Avnsbjerg, Jacob Axelssøn, Stig Ågessøn, Sorte Skåning, Abraham Broderssøn, Axel Peterssøn, Magnus Munk, Berneke Skinkel, Åmund


6. Bolt, Goute Erikssøn, Jon Mortenssøn, Jon Darre, Alf Haraldssøn, Endrid Erlandssøn, Guldbrand Ellingssøn, Håkon Torp, Gjord Gjordssøn, Sigvard Bolt, Thorald Sigvardsen og Jon Henrikssøn, riddere, Axel Ketilssøn, Karl


7. Karlssøn, Gotskalk Bengtssøn og Aslak Bjørnssøn, svende, vor herre kong Eriks og hans tre kongerigers Danmarks, Sveriges og Norges rådgivere og mænd, med andre flere biskopper, prælater, riddere og svende, som i disse tre


8. kongeriger Danmark, Sverige og Norge bygge og bo, erkender det åbenbart i dette vort åbne brev for dem, som nu er og herefter skal komme, at efter det at førnævnte vor kæreste herre kong Erik


9. har været i alle disse førskrevne tre kongeriger Danmark, Sverige og Norge og i hver vores er tidligere med Guds nåde modtaget og mødt med kærlighed, godvillighed og samtykke af alle


10. disse tre rigers indbyggere, både biskopper, prælater, klerke og ridderskab og de menige, til vor og alle vores og disse tre kongerigers rette herre og konge, og da det således er sket i Guds navn, som førskrevet


11. står, så har vi alle førnævnte med flere disse rigers mænd efter alle disse førnævnte tre kongerigers mænds, både biskoppers, prælaters, klerkes, ridderskabs og de meniges råd, gode vilje og samtykke


12. på alle disse tre rigers vegne nu her i Kalmar på Sankt Trinitatis søndag, som var forleden, har været tilstede og fuldbyrdet førnævnte vor herres kong Eriks kroning, da han med Guds nåde


13. blev kronet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn til med Guds hjælp at være og forblive kronet konge over alle disse tre kongeriger Danmark, Sverige og Norge med al den værdighed og ret


14. som en kronet konge fra gammel tid bør have både i åndelig og verdslig henseende. Nu da Gud og vi og alle i de tre førnævnte riger har gjort sådan og på alle


15. måder, som førskrevet står, og førnævnte vor herre kong Erik på denne måde har taget til vor rette herre og kronet konge til Guds hæder og modtaget til at være og forblive konge over disse tre kongeriger Danmark, Sverige


16. og Norge, da vil vi alle i disse tre førnævnte riger gøre førnævnte vor herre med al den troskab og kærlighed, som vi bør, til vor rette herre og konge, og han skal gøre alt det over for os, som


17. han bør; og de slotte, fæstninger, lande og len og alle andre stykker, uanset hvad det hedder og er, som førnævnte vor herre Kong Erik og hans mors morsøster, vor nådige frue dronning Margrete har betroet os


18. og herefter vil betro os, vil vi og alle i disse tre førnævnte riger gøre så videre både i deres levende liv også efter deres død, som de har betroet os og herefter vil betro, og som vi vil


19. stå til ansvar og være bekendt over for Gud og mennesker. Ligeledes må Gud lønne vor kære frue dronning Margrete med alt godt; hun har stået os så nær og omgåedes med os i disse tre kongeriger og disse førnævnte riger


20. således forestået at vi alle, som i disse riger bygger og bor, ingen beskyldninger har imod hende. Gud give hende himmerige for det, hun har omgåedes os og været os nær, og vi takker hende gerne for alt


21. godt; og med Guds hjælp skal alle disse førskrevne stykker og artikler bestå og forblive, som førskrevet står, i Guds navn, og til yderligere bevarelse af alle disse førskrevne stykker og artikler, der har vi alle


22. førnævnte villigt og vidende ladet vore segl hænge under dette brev, som er givet og skrevet i Kalmar efter vor Herres fødsel tusinde tre hundrede halvfemsindstyvende syvende år på


23. den fredag, som var næst efter Sankt Knuds dag, som var konge og martyr.


Arkivnotits på bagsiden:


Hvordan alle tre rigers råd lovede min herre troskab i Kalmar, da han blev kronet, og at disse 3 riger skulle blive sammen under ham


(Oversættelse: Bent Egaa Kristensen)

 

 

Det konstantinske Gavebrev

 

I den hellige og udelelige Treenigheds navn, Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

 

Imperator Caesar Flavius Konstantinus ved Jesus Kristus, Vor Herre og Frelser, tro, nådig, ophøjet, velgører, from, lykkelig, sejrherrer og triumfator over Alemannerne, Goterne, Sarmaterner, Germanerne Britterne og Hunnerne, stedse Augustus.

 

Til den allerhelligste og velsignede fader over alle fædre Sylvester, biskop i Byen [=Urbs], og til alle hans efterfølgere som pave, der kommer til at indehave Rom og indtage Sankt Peters Stol

 

- også til alle de mest ærværdige og af Gud elskede katolske biskopper, ved dette vort kejserlige dekret i hele verden underkastet denne Hellige Romerske Kirke, nu og tidligere.

 

Gud Fader den almægtige og Jesus Kristus, hans Søn og Helligånden være med jer i nåde, fred, kærlighed, glæde, prøvelse og barmhjertighed.

 

Vor allernådigste oprigtighed ønsker ved dette vort kejserlige dekret at bringe til hele verdens kundskab, det vidunderlige vor Frelser og Forløser, vor Herre Jesus Kristus, Søn af Den Almægtige Gud, har ladet ske ved sine hellige apostle Peter og Paulus, og ved indgriben af vor fader Sylvester, ypperste præst [= pontifex maximus] og universel Pave.

 

......

 

Thi vi ønsker at bringe til jeres kundskab, som vi har kundgjort ved vort tidligere kejserlige dekret, at vi har taget afstand fra tilbedelsen af afguder, stumme og døve gudebilleder skabt af menneskehånd, fra djævelske påfund og fra al Djævlens pomp og pragt, Og at vi i stedet er kommet til de kristnes rene tro, som er det sande lys og det evige liv. ......

 

......

 

Vi bekender os til at Herren Jesus Kristus er fuldbringelsen af loven og profeterne, at han, som Den hellige Skrift siger, blev pint og korsfæstet, på tredjedagen opstod fra de døde og for til himmels. Sidende ved Faderens højre side, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Hans rige skal vare evigt. For dette er vor rette tro, bragt til os af vor mest velsignede fader Sylvester, ypperste præst.

 

Vi formaner derfor alle folk, alle de forskellige folkeslag til at forsvare, skatte og udbrede denne tro; og til i Helligåndens navn at modtage dåbens nådegave; og til med fromt hjerte at tilbede den Herre Jesus Kristus vor Frelser, som med Faderen og Helligånden skal leve og herske for evigt, således som Sylvester vor fader, universel præst, prædiker.

 

For Han, Vor Herre Gud, i medlidenhed med mig en synder, sendte sine hellige Apostle til os og fik lyset af sin Herlighed til skinne på os. Og fryder jer over at jeg, efter at være blevet frelst fra mørket, er kommet til det sande lys og til kundskab om sandheden. Thi på den tid havde en voldsom og smudsig spedalskhed angrebet alt kødet på mit legeme, og jeg blev tilset af mange læger, der kom til mig, men der var ikke een af dem, der kunne helbrede mig. Da kom præsterne fra Kapitol til mig og sagde, at der skulle laves en font på Kapitol, og den skulle jeg fylde med blod fra uskyldige børn; og hvis jeg badede i det, mens det var varmt, kunne jeg blive renset for sygdommen. Og mange uskyldige blev bragt sammen i overensstemmelse med deres ord. Men da Vor Højhed opdagede mødrenes tårer, fik jeg straks rædsel for denne dåd. Og i medlidenhed med dem beordrede jeg, at deres egne sønner skulle overdrages dem igen, og gav dem køretøjer og gaver og sendte dem hjem, så de kunne glæde sig med deres familie.

 

Da den dag var gået, og nattens stilhed var faldet over os, og søvnens time var kommet, viste apostlene Peter og Paulus sig for mig og sagde: "Siden du nu er ophørt med at synde og har fattet rædsel for at udgyde uskyldigt blod, er vi blevet sendt af den Herre Kristus vor Gud for at fortælle dig, hvordan du kan blive helbredt. Hør derfor efter, hvad vi pålægger dig, og gør det som vi anviser dig det. Sylvester byens biskop, er af angst for forfølgelse flygtet til Seraptis-bjerget, hvor han henlever sin tilværelse sammen med sine præster i bjergets huler. Han vil, når han bliver ført til dig, vise dig fromhedens flod, og når han for tredie gang har dykket dig i den, vil al din frygtelige spedalskhed forlade dig. Og når det er sket, gengæld da din Frelser dette ved, at du befaler, at alle kirker i hele verden skal genåbnes ...

 

Da jeg rejste mig fra søvnen, gav jeg straks ordre til, at det skulle fuldføres, som jeg havde fået at vide af de hellige apostle. Derpå befalede den mest velsignede Silvester, vor fader, biskop i byen Rom, at jeg skulle tilbringe en tid i bod i Lateranpalads i kapellet iført en hårklædning, så at jeg kunne få tilgivelse fra vor Herre Gud Jesus Kristus vor frelser gennem nattevågen, faste og tårer og bønner for alle de ting, som ugudeligt var blevet gjort og uretfærdigt var blevet bestemt af mig. Efter håndspålæggelse af præsterne kom jeg dernæst til biskoppen selv og der bekendte jeg: jeg forsagede al Satans pragt og alt hans værk, og alle gudebilleder, lavet af menneskehånd, og jeg troer på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber, og på alle synlige og usynlige ting, og på Jesus Kristus, vor Herres enbårne søn, som blev født af den Helligånd og af Jomfru Maria.

 

Og da fonten var blevet velsignet, rensede frelsens bølge mig der gennem en tredobbelt neddykning. For da jeg sad nede på bunden af fonten så jeg med mine egne øjne en hånd fra himlen røre mig; da jeg renset rejste mig, vidste jeg, at jeg var blevet befriet for al spedalskhedens smuds. Og da jeg var blevet rejst op af den ærværdige font og havde fået hvide klæder på, gav han mig tegnet på den syvfoldige Helligånd, salvingen med den hellige olie, og han tegnede det hellige kors' tegn på min pande og sagde: Gud besegle dig med seglet for hans tro i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn for at mærke din tro, og alle præsterne svarede: »Amen«. Bispen tilføjede: »Fred være med dig« ...

 

Vi indrømmer og gennem dette nærværende overdrager dig vort kejserlige Lateranpalads, som foretrækkes og som er fornemmere end alle andre paladser i hele verden; endvidere et diadem, d. v. s. en krone, og på samme tid tiaraen, og også skulderbindet, d. v. s. den krave, der sædvanligvis ligger om vor kejserlige hals, og også purpurkappen og den karmoisinrøde tunika, og hele den kejserlige dragt ...

 

Men han, den allerhelligste pave, tillod slet ikke, at guldkronen skulle bæres over den gejstlige krone, som han bærer til ære for Skt. Peter, men vi satte på hans allerhelligste hoved med vore egne hænder en tiara af strålende pragt, der forestillede vor Herres glorværdige opstandelse, og idet vi af ærbødighed for Skt. Peter holdt hans hest i bidslet, gjorde vi tjeneste som stalddreng for ham ...

 

Derfor mente vi, at det ville være passende, at vort rige og vore kongedømmers magt skulle overføres og forandres til østens egne; og at i provinsen Byzantion på et såre passende sted skulle en by bygges i vort navn; og vort rige skulle grundes der. Thi der hvor præsternes overherredømme og den kristne religions overhoved er etableret af en himmelsk regent, er det ikke retfærdigt, at en jordisk regent skal have myndighed.

 

Givet i Rom den 3. dag før Kalendae i April , da den værdige hr. Flavius Konstantinus for 4. gang og Galligenus meget berømte mænd, var konsuler.

 

 

Bohrs brevudkast til Heisenberg

 

(Kilde: Niels Bohr Arkivet)